Din hjernes design er 60.000 år gammel.

Hvis du kun er i dit motivationssystem og ikke opholder dig i det beroligende system overbelaster du hjernen og du ‘vælter’ over i stresssystemet og får responser som. kæmp, flygt eller frys.
At være i det beroligende system kan f.eks være:
At lave ingenting:
F.eks bare kigge på kaffen, der løber ned i koppen.

• Kigge ud af vinduet uden noget formål.
• Lægge mærke til det, man spiser eller drikker.
• Meditere et øjeblik.
• Være opmærksom på skridtene hen af gangen, på vej til det næste møde.

Frontallapperne

Frontallapperne går mere eller mindre offline når vi f.eks:

• Arbejder for lang tid ad gangen
• Er stressede
• Føler os truede
• Sover for lidt

Frontallapperne går online når vi f.eks:

• Er i det beroligende system
• Laver ingenting
• Vender blikket indad
• Mediterer
• Er opmærksom på sanseindtryk

Frontallapperne faciliterer ting som:

• Selvindsigt
• Empati
• Følelsesmæssig regulering
• Respons flexibilitet
• Atuned communication
• Regulering af aktivitet / pause
• Impulskontrol
• Arbejdshukommelse

Loop

Loopet er en model der gør opmærksom på hvordan vi oplever virkeligheden.

Vores oplevelse er virkeligheden er ikke virkeligheden men vores egen perception.

Vi ser noget (et objekt), og med det samme går vi ned på i vores egne erfaringer og tager noget frem, der minder om det vi ser.

Så det vil oplever, bliver altså en blanding af os selv, objektet og vores egne erfaringer.
Der, hvor der følger mange følelser med, bliver den perception vi har meget vores egen, hvilket betyder at den kan være langt væk fra det egentlige.

(hvis det du siger til mig, lyder ligesom min mor, kan det være at jeg hører dig på en helt anden måde, end du havde tilsigtet. – Min mor ‘blander’ sig ind i oplevelsen og forvrænger den.)

Arbejdsteknisk

• Behøver notifikationer fra mails være aktivt hele tiden, eller kunne der findes tid, hvor der er ro for det.
• Hvad har du af notifikationer på din telefon? Og hvordan hjælper de dig?
• Kan der findes tid til fokus, hvor det så vidt muligt bliver single tasking?
• Hvorhenne kan du/i lægge micropauser ind?
• Kan i implementere 25/5 ind i mellem?

Italesætning

Nogle gange kan der ske det, at vi bliver enige om et bestemt narrativ. Det kunne f.eks være:

• Vi har godt nok travlt.
• Der er alt for lang tid til næste ferie
• Jeg er bagud hele tiden
• Jeg hader omstruktureringer

Der err sådan set ikke noget galt med udsagnene i sig selv. Der er heller ikke noget galt i at have det sådan, som nogle af dem giver udtryk for.

Men nogle gange kan det blive til virkeligheden, for netop dén italesætning kommer til at fylde så meget, at det andet ikke rigtig får plads

Psykologisk tryghed

Lige så diffus og fluffy psykologisk tryghed kan virke, lige så fundamentalt afgørende er det, i forhold til hvordan vi oplever det at gå på arbejde.
Er vi afslappede,  føler os ‘hjemme’, kan både grine og være sårbare? Så er den psykologiske tryghed høj, og vi har lyst til at være på arbejdspladsen og tage fat på de opgaver og kollegialt samvær, der måtte være.

Er vi derimod ikke helt sikre på vores kollegaer og synes at tonen er kold eller hård,  ja så kan det ofte være med ondt i maven, man tager på arbejde.

Psykologisk handler om mange mange ting og én af dem er kommunikation.
Derfor disse tre forslag til nytænke den måde, vi taler sammen på.

(Over)Involvering

Vi vil allesammen gerne gøre vores job rigtig godt!
Men der kan være mange ting, der forhindrer os i at nå de mål, vi gerne vil nå.

• De tidsmæssige rammer
• De økonomiske rammer
• Kollegaerne
• Borgeren / kunden / klienten

Så derfor er det vigtigt, at kunne sætte en fornuftig grænse for, hvornår man har gjort det, det forventes, selvom det måske ikke føles nok.

Overinvolvering kan hurtigt føre til

• at man føler sig utilstrækkelig
• at man ikke føler sig god nok til jobbet
• reduceret selvtillid
• træthed
• udbrændthed

Hvordan kan vi i teamet hjælpe hinanden med at spotte, når en kollega, bliver “spist” af en opgave, kunde, kollega eller borger.

Stressbelastning

Hvad kan i hver især gøre for at mindske stressbelastning, arbejdsmæssig og privat.
I kan kigge på ting som f.eks

• Søvn
• Motion
• Telefon
• Skærmforbrug
• Tid til væren
• Er alle dine gøremål nødvendige?
• Hvis du har høj social aktivitet; slider det på dig eller giver det energi?